Hurtige og sunde grovboller

Hindbærsnurrer

IMG_8645

 

Forleden dag havde min kæreste helt vildt lyst til kernemælkshorn – og jeg, som elsker at bage, meldte mig selvfølgelig frivilligt til at lave dem istedet for at købe dem i bageren.
Men jeg havde fået en lille idé om at det måske kunne virke hvis man lavede dem til små snurrer istedet for horn, så det kastede jeg mig altså ud i igår – og resultatet blev super fint.
Disse snurrer indeholder remonce og hindbærsyltetøj, ligesom et helt almindeligt kernemælkshorn, men jeg synes altså at de ser noget finere ud.
Jeg valgte at bruge den samme dej som jeg brugte til mit snoet nutella brød (se opskriften her).

IMG_8670

Denne opskrift bliver til ca 6 snurrer:

Remonce:

  • 38 g rå marcipan
  • 25 g sukker
  • 25 g blødt smør

Bland ingredienserne sammen i en skål, til det er blevet en samlet masse.

Når dejen er klar deles den i 6 lige store boller.
Rul bollen ud, så den er så tynd som den kan blive uden at gå i stykker – den skal helst rulles så det bliver en oval og ikke en cirkel.
Smør remonce på det hele – men gør det med en kniv, så det bliver ligesom skrabet smør, da det kommer til at flyde ud hvis der er for meget remonce.
Tag nu ca 1½ tsk hindbærsyltetøj og smør det på den ene side af dejen (det er meget vigtigt at du ikke putter for meget på, da det også vil flyde ud over.)
Når dette er gjort rulles dejen til en aflang pølse.
Tag en brødkniv og skær på langs igennem rullen.
Så tages begge sider og snurres sammen, når dette er gjort så rulles ‘fletningen’ rundt om sig selv, til at det ligner en pæn snurre.

Snurrene pensles med æg og bages ved 180 grader (varmluft) i ca. 12-13 minutter.

Når snurrene er afkølet kan du eventuelt pynte dem med glasur og frysetørrede hindbær, ligesom på nedestående billede.
Velbekommen!

IMG_8659

 

OBS: Hvis der er remonce tilovers kan det sagtens fryses ned og bruges igen næste gang.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hurtige og sunde grovboller