Hindbærsnitter

Hjemmelavede digestive kiks

IMG_9296

Igår sad jeg og kiggede i min bog, som jeg lavede for et stykke tid siden, med blandede opskrifter, og der fandt jeg opskriften på hjemmelavede Digestive kiks. Der skal ikke handles ind, for at lave dem da de ingredienser der skal bruges, findes hjemme hos enhver, der bager bare én gang hvert femte år.

Jeg valgte at dyppe nogle af mine kiks i chokolade, og krymmel. Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg faktisk at dem uden chokolade var de bedste. Kiksene smager godt nok i sig selv, tro det eller ej så havde de ikke brug for chokolade – dermed ikke sagt at chokolade kiksene ikke var gode (de blev i hvert fald spist).

Ca. 15 kiks

  • 100 g havregryn
  • 100 g mel (enten fuldkornshvedemel, speltmel eller almindeligt hvedemel)
  • 75 g brun farin
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 nip salt
  • 100 g blødt smør
  • 4 spsk mælk

Start med at blende havregrynene til fint mel.
Bland nu de tørre ingredienser sammen.
Smuldr herefter smørret ned i blandingen, og saml dejen med mælken – tilsæt mælken lidt af gangen, det kan godt være der skal mindre i, bedøm selv. Dejen skal være blød, men ikke for klistret.

IMG_9281

Herefter rulles dejen til en lang pølse og rulles ind i film.

Stil pølsen i køleskabet til den er skærefast – jeg lavede dejen om aftenen og lod den stå natten over. Du kan sagtens bare lade den stå i 2-3 timer.

Når dejen er klar tændes ovnen på 180 grader.

Skær dejen i skiver og form kiksene. Lig kiksene på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ca. 17 minutter.

IMG_9288

 

Lad dem afkøle på en rist, og nyd dem med et koldt glas mælk.
Velbekommen!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hindbærsnitter