Hummus med grillet peberfrugt

Nem og hurtig roulade

IMG_0592

Forleden sad Andreas og jeg og så ‘Den Store Britiske Bagedyst’ (ja nogle gange må man godt være gammel og sørgelig), hvor de skulle lave roulader. De så allesammen så lækre ud, så jeg besluttede mig for lige at lave en hurtig roulade. Ikke noget fancy, bare en ganske almindelig roulade med flødeskum og marmelade i.
Det blev til abrikosmarmelade og fløde med vanilje og flormelis.
Det er en super nem og lækker dessert at lave hvis man er lige kagesulten, men ikke gider at gå i krig med alt muligt vildt.
Det tager vitterligt ingen tid at lave roulade, hvis det bare skal være en hel almindelig en.
Se med her.

  • 3 æg
  • 125 g sukker
  • 60 g kartoffelmel
  • 60 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker

 

Tænd ovnen på 210 grader.
Pisk æg og sukker sammen til det bliver luftigt.
Si resten af ingredienserne ned i skålen og rør godt rundt.

Beklæd en bageplade med bagepapir og hæld massen på. Fordel dejen med en dejskraber så den bliver firkantet.
Bag rouladen i ca. 10 minutter (jeg bagte min i præcis 9,5 minut, hold øje, da det er vigtigt den ikke får for meget, og alle ovne er forskellige).

Når dejen er bagt ligges den ‘på hovedet’ på et nyt stykke bagepapir drysset med sukker.

IMG_0556

Fjern det øverste bagepapir.
Rul nu dejen til en pølse sammen med bagepapiret med sukker på.
Lad det stå i 5 minutter og rul den ud igen, herefter skal dejen bare stå og køle af til stuetemperatur.

Når dejen er kølet at piskes der lidt piskefløde (put evt. lidt vaniljeekstrakt og flormelis i).
Smør med marmelade (abrikos, hindbær, jordbær, whatever) og derefter piskefløde.
Rul rouladen sammen og nyd den nemme, men lækre dessert.

IMG_0575

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hummus med grillet peberfrugt