Den Store Bagedyst .... eller noget

Kartoffel tortilla

IMG_0460

Så længe ordet tortilla er i rettens navn, så kan man umuligt gå galt – eller er det bare mig?
Jeg må ærligt indrømme at dette ikke var min idé – det var Andreas der var på spil igen, han overtager jo snart bloggen! (bare rolig, igår kunne han ikke se forskel på bulgur, orzo pasta og ris, så det sker nok ikke foreløbig).

Dette er simpelthen en tortilla med kartoffel, æg og oliven. Man kan sagtens tilsætte hvad man nu ellers har lyst til, f.eks. champignon, peberfrugt, bacon, hvad ved jeg.
Det gode ved tortillaen er, at den er mere præget af kartoflerne end ægget, dette gør at den ikke ender med at være en kedelig omelet. Ægget er der egentlig mest for at holde det hele sammen.
Hvis du gerne vil kaste dig ud i det så se med her. Der kan desuden også komme forskellige krydderier i, hvis man har lyst til at eksperimentere. Jeg vil i hvert fald prøve med lidt paprika og chili næste gang.

  • 2 bagekartofler
  • 3 æg
  • Olie
  • Salt og peber
  • 5-6 oliven (skåret i stykker)
  • 1/2 løg (skåret i små tern)
  • 1 bundt hakket persille

 

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver (helst på et mandolinjern).
Varm 1 spsk olie i en pande.
Lig et lag af kartoflerne på panden, drys med ca. ½tsk salt, lidt peber, olie, løg og persille.
Lig ny et nyt lag. Gør dette ca. 3-4 gange.
Rør rundt en gang imellem indtil kartoflerne er bløde.

IMG_0366

Tag kartoflerne af panden og hæld dem over i en skål.
Hæld æg og oliven ned i skålen med kartofler og rør det godt rundt (uden at ødelægge kartoflerne).

IMG_0426

Hæld massen op i en pande ved middel varme og lad det stege indtil den er klar til at blive vendt. Jeg gav den ca. 4-5 minutter på hver side.
Den er færdig når den er fast og gyldenbrun på hver side.

IMG_0456

Nyd tortillaen varm eller kold – til morgenmad, frokost eller aftensmad.
Den fungerer vitterligt til alting.
Velbekommen 🙂

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den Store Bagedyst .... eller noget