Burrito til morgenmad

Verdens bedste tyrkiske suppe

4

I sidder nok nu og tænker ‘verdens bedste suppe? roooolig nu søster’, men nej, jeg overdriver ikke i min overskrift. Denne suppe er en af de mest simple supper, men den er så spækket med smag at du tror det er løgn.
Jeg elsker generelt suppe, men nogle gange kan jeg godt blive lidt øv over at det ikke mætter, derfor plejer jeg altid at lave supper der har noget bid i, så jeg ikke ender med at være sulten en time efter aftensmad.
Suppen her, er en suppe som egentlig ikke er voldsomt populær i Tyrkiet, men det er altså der den kommer fra. Jeg har altid været ellevild med den, når jeg var forkølet eller lignende fik jeg altid min søde mor til at lave den til mig.
Idag, skulle jeg så prøve at lave den selv for første gang, og jeg var altså nervøs. Det eneste jeg havde at gå ud fra var det jeg havde set min mor og mormor gøre så mange gange. Derfor er denne opskrift også lidt upræcis. Jeg har prøvet at give så præcise mål som muligt, men meget af det gik med at jeg smagte den til, og tilsatte lidt mere af hvert. Så det kan godt være at salt og paprika målene ikke er helt korrekte, men det kan man sagtens selv smage til derhjemme.

Jeg brugte nogle specielle pastaer, som jeg købte i Bazaren (kan fås i de fleste mellemøstelige butikker), som hedder Eriște. Hvis man ikke kan finde det, eller ikke gider, så kan det sagtens erstattes med suppehorn.

IMG_1506

Opskriften her giver til 5-6 portioner, men Andreas og jeg spiste næsten det hele selv, så jeg vil ikke sige at målene egner sig til 5-6 personer.
Hvis man er 2-3 personer så passer målene, ellers skal du nok fordoble opskriften.

  • 1,25 dl grønne linser
  • 2-3 tsk salt
  • 1,25 dl Eriște (hvis man bruger pasta er 0,75 dl rigeligt)
  • 1 spsk tomatpure
  • 1,5 tsk paprika
  • 1 grøntsags bouillonterning
  • Ca.1,5 l vand
  • 1 løg
  • 2 spsk smør/margarine

 

Kog de grønne linser i en gryde i ca. 15 minutter, eller til de er bløde.

I en ny gryde (det er denne suppen skal laves i) smeltes 2 spsk smør eller margerine. Tilsæt 1 løg (hakket meget fint), og svits det indtil løget er helt blødt (det må gerne blive en smule brunt). Tilsæt nu tomatpure og paprika. Smuldre boullion terningen ned i. Tilsæt lidt vand fra gryden med linser og skynd dig at røre rundt så det ikke brænder fast i bunden af gryden.
Herefter tilsættes resten af vandet samt linserne. Tilsæt salt mere vand så du i alt har 1,5 l.
Lad det koge op.
Tilsæt pastaerne og kog suppen indtil pastaerne er færdige.

3
Server suppen varm og velbekommen! 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Burrito til morgenmad