Verdens bedste tyrkiske suppe

Sunde gulerodsboller

IMG_1391

Findes der noget bedre end duften af hjemmebagte boller? I think not.
Jeg bagte nogle dejlige sunde gulerodsboller idag, simpelthen fordi jeg prøvede at lave alt andet end det jeg burde (læse til sociologi). Meeeen, eftersom de skal hæve et stykke tid, blev jeg alligevel nødt til at læse i mellemtiden.
Omend du mangler overspringshandlinger, eller du blot mangler boller derhjemme så se med her:

10 stks

  • 100 g speltmel (kan erstattes af alm hvedemel)
  • 125 g hvedemel
  • 125 g grahamsmel
  • 25 g gær
  • ½ dl lunkent vand
  • 2,5 dl yoghurt natural
  • ½ spsk olie
  • ½ tsk salt
  • 75 g revet gulerod
  • 25 g solsikkekerner (kan undlades eller erstattes af andre frø, f.eks. græskarkerner, hørfrø osv.)
  • ½ spsk honning

 

Rør gæren ud i det lunkne vand
Tilsæt yoghurt, olie, salt, gulerod, honning og frø og rør rundt.
Tilsæt de tre forskellige slags mel til den våde blanding og rør rundt.
Ælt dejen – den skal være snasket, så pas på med at tilsætte for meget mel.

Lad dejen hæve tildækket i 45 minutter.

IMG_1363

Form bollerne (brug evt en stor ske, hvis du synes dejen er for snasket).
Lad dem efterhæve i 30 minutter.

IMG_1373

Pensl boller med mælk.
Bag bollerne i 15 minutter ved 225 grader (220 hvis du bruger varmluft).

Nyd bollerne direkte fra ovnen eller afkølet, velbekommen!

IMG_1395

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste tyrkiske suppe