Rice pudding med kanel

Bagte æg i spicy tomatsovs

6

Okay, jeg har virkelig brugt lang tid på at finde på en overskrift til opskriften her, for alle ingredienser spiller en super vigtig rolle, men jeg kunne ikke rigtig opremse hele ingredienslisten i overskriften (desværre).
Men ‘bagte æg i spicy tomatsovs’ er kun begyndelsen på denne ret. Retten består nemlig (udover æg og tomatsovs) også af kartofler og krydderet pølse. Jeg spiser, som sagt, ikke svinekød, så den pølse jeg valgte at bruge er en, som er meget kendt inden for det tyrkiske køkken, nemlig sucuk. Sucuk kan købes i diverse mellemøstlige butikker (bazarer), men hvis man ikke gider det, så kan den erstattes af enten spegepølse eller chorizo, eller bare undlades fuldstændig (selvom jeg ikke ville råde dig til det).

4

Retten her lavede jeg som en sen morgenmad/tidlig frokost, men den kan sagtens også laves til aftensmad – det vil jeg i hvert fald gøre på et tidspunkt.
Denne opskrift er til 2 (meget) sultne personer

  • 2 mellemstore kartofler
  • 1 sucuk (ca. 85 g pølse skåret i små stykker)
  • 2 æg
  • 1,5 spsk olie
  • ½ løg
  • 1 fed hvidløg
  • Chilipulver
  • Salt
  • Paprika
  • 1,25 dl grøntsagsbouillon
  • ½ ds hakkede tomater
  • 1 bundt persille

 

I en en pande varmes 1 spsk olie.
Skær løget i tern og svits, sammen med et presset fed hvidløg.
Når løget er blevet blødt, tilsættes ½ tsk salt, 1 tsk paprika og ½ tsk chilipulver.
Tilsæt nu bouillonen, de hakkede tomater og grofthakket persille.

1

Lad sovsen simre i ca. 15 minutter (hvis den bliver for tyk tilsættes mere bouillon).
Når sovsen er færdig, kan du vælge at blende den, hvis du ikke er vild med en rustik sovs.

2

Hæld sovsen i en skål.
I samme pande som sovsen var i, varmes ½ spsk olie.
Tilsæt kartofler, pølse, 1 tsk paprika og ½ tsk chiliflager.

3

Lad det stege i ca. 5 minutter (husk at røre rundt med en træske).
Tilsæt nu sovsen og lad det hele simre under låg indtil kartoflerne er bløde (ca. 20 minutter).

5

Når kartoflerne er færdige, laves der to ‘huller’ i retten med en ske, hvori æggene klækkes direkte ned i panden.
Lig låg på og lad det stå ved middel varme i ca. 10 minutter (indtil æggene er færdige).

 

9

Server med lidt hakket persille.
Nyd retten varm og eventuelt med lidt ristet brød til.

Velbekommen. 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rice pudding med kanel