Lækre spinat og feta 'både'

Sjove ‘film muffins’

IMG_2107

Min søde kusine, Andrea, fyldte 6 år i søndags, så jeg måtte i dagens anledning selvfølgelig lave muffins (selvom det virkelig var unødvendigt, eftersom der var kæmpe kagemand).
Andrea’s yndlingskage er chokolademuffins, så det valgte jeg at lave. Jeg havde lidt overskydende dej tilbage så jeg besluttede mig for endelig at tage de her super sjove ‘popcorn bægre’-forme i brug.
Så jeg bagte muffins i dem, bagefter smeltede jeg skumfiduser og blandede popcorn ned i, som så blev til en form for ‘frosting’ til kagerne – og så ser det jo bare enormt sødt ud.

Nedenstående opskrift giver 12 muffins:

  • 1 æg
  • 112 g sukker
  • 125 g mel
  • 25 g kakao
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1,5 dl kernemælk
  • 0,75 dl alm mælk (jeg brugte mini)
  • 25 g smeltet smør
  • 50 g hakket chokolade (jeg brugte lys)

 

Popcorn topping:

  • ½ spsk smør
  • 1 spsk vand
  • 3 store håndfulde mini skumfiduser (hvis du bruger alm, så klip dem i mindre stykker)
  • Popcorn – jeg lavede bare en helt almindelig en i mikroovnen, og spiste resterne

 

Tænd ovnen på 200 grader

Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig masse.
Tilsæt mel, kakao, bagepulver, natron og rør rundt.

Tilsæt mælk og rør rundt.
Tilsæt nu smeltet smør og hakket chokolade.
Sørg for at vende det hele godt sammen inden du putter massen i formene.

Bages i 15-20 minutter – tjek med en grillpind, der skal ikke sidde noget fast på pinden når du tager den op.

Når kagerne er færdige sættes de til at køle af.

Imens laves popcorn massen.
Smelt smør, skumfiduser og vand sammen til en tyk masse – hvis den er for tyk tilsættes mere vand, og hvis den er for tynd tilsættes flere skumfiduser.

Vend popcorn i lidt af gangen (du skal ikke bruge alle popcornene, ellers bliver de ikke vendt ordentligt i skumfidus-massen, så hellere for lidt popcorn end for meget).

Skynd dig at fordele massen på muffinsene. Det kan godt blive lidt klistret, men hold ud. 😉
Stil dem i køleskabet i 10 minutter, til massen har sat sig.

1

Velbekommen!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre spinat og feta 'både'