Pastaret med fajita kylling

Suppe med mynte og bulgurbolde

1

Hej derude! Jeg er kommet helskindet gennem mine første eksaminer, og har brugt weekenden på at lave en masse lækker mad og drikke en masse alkohol – dog ikke på samme tid, bare rolig. 😉
Forleden lavede jeg denne her tyrkiske suppe med ‘bulgurbolde’ – and trust me, it’s gooooood!
Suppen består af røde linser, løg, mynte og andre lækre lækre krydderier, og så giver bulgurboldene suppen det ekstra bid, så man ikke går fra aftensbordet og stadig føler at man mangler mad i maven.

IMG_2288

Bulgurboldene består af fin bulgur (det er meget vigtigt at det er fin bulgur), lidt krydderier, mel og æg – så ligesom en frikadelle, bare uden kødet, og meget bedre!

Bulgurboldene:

  • 100 g fin bulgur
  • 1/4 æg
  • 1 tsk tomatpure
  • 1 tsk paprikapure (kan undlades hvis ikke du kan finde det)
  • 1 tsk salt
  • 1,5 spsk mel
  • Kogende vand

 

Vask bulguren og hæld den op i en gryde eller en skål (så længe du har et låg der passer til). Tilsæt salt, begge purerene og rør det godt rundt.
Hæld lidt kogende vand henover og rør det hele rundt. Hæld vand på indtil al bulguren har ’skiftet farve’ – altså indtil al bulguren har rørt vand – men det skal ikke svømme i det.
Lig låg på og lad det stå i 20 minutter indtil bulguren er blevet blød.

Hæld bulguren op i en skål.
Tilsæt æg og rør godt rundt.
Tilsæt nu 1 spsk mel og rør rundt.
‘Farsen’ skal være fast, så hvis bulgurene stadig ikke har samlet sig tilsættes mele mel indtil du har en masse der ser sådan ud:

IMG_2287

Fugt dine hænder med lidt vand, og rul bulguren til små bolde (samme fremgangsmåde som med havregryndskugler, romkugler osv.)

Når du er færdig med at trille bulgurboldene sættes de til side og så går vi igang med suppen.

Suppen:

  • 100 g røde linser
  • 1 løg
  • 10 dl grønsagsbouillon
  • 2,5 dl vand
  • 1 spsk tomatpure
  • 1,5 tsk paprika
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk tørret mynte
  • 1 spsk smør

 

Hæld linser, løg (skåret i tern), vand og bouillon i en gryde og lad det koge op.
Skru ned og lad det simre i 15-20 minutter indtil det er blevet blødt.
Blend suppen med en stavblender.

Varm smør i en pande.
Tilsæt tomatpure og paprika og rør rundt.
Hæld det ned i suppen, tilsæt salt og mynte og rør rundt.
Smag suppen til med salt og paprika (og eventuelt lidt chiliflager hvis man har lyst til det).

Hæld nu bulgurboldene ned i suppen og lad det koge let i 8 minutter.

IMG_2302

Velbekommen! 🙂

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pastaret med fajita kylling