Pasta med lækker hjemmelavet perberfrugtspesto

Julecookies med tranebær og hvid chokolade

2

Hej søde mennesker!
Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig weekend i Hannover (ps. det er i Tyskland, hvis du er lidt sløv til geografi, ligesom mig). Jeg var afsted med min kæreste og hans familie. Det har bare været en weekend med hygge, lækker mad og ømme fødder, efter at have shoppet i alt for mange timer – så det var faktisk helt fantastisk.
Men nu er jeg hjemme igen og det er back to reality, så min projektgruppe og jeg er gået i krig med vores eksamen igen.
MEN jeg ville alligevel lige dele de er lækre ‘julede’ cookies med tranebær og chokolade. Jeg lavede dem, så der var noget lækkert at gnaske på, på den 4,5 timers lange tur til Hannover.

Disse cookies er meget bløde og dejlige at spise – de smager rigtig godt, selvom de ikke har den typiske knasende ‘cookie konsistens’. Og så  spiller de syrlige tranebær helt perfekt med den søde chokolade.
Se med her!

12 stk

  • 85 g blødt smør
  • 50 g sukker
  • 55 g brun farin
  • 130 g mel
  • 1 tsk maizena
  • 1 ½ tsk natron
  • 1 nip salt
  • ½ æg
  • ½ spsk vaniljeekstrakt
  • 85 g tørrede tranebær
  • 85 g hvide chokoladeknapper

 

Pisk smør, sukker og farin til en blød masse.
Tilsæt vaniljeessens samt æg og pisk.
Herefter tilsættes mel, maizena, salt og natron – rør godt rundt.
Tilsæt til sidst tranebær og chokoladeknapper.

1

Lig film henover skålen og stil den i køleskabet natten over (eller mindst 2 timer).

Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
Beklæd en bageplade med bagepapir.
Tril dejen til små kugler og lig dem med et godt mellemrum (jeg bagte mine i to omgange).

Kagerne bages i 10-11 minutter.

Lad dem køle af på en rist – lig eventuelt nogle flere chokoladeknapper på toppen af kagerne for at pynte på udseendet (husk at gøre det så snart de kommer ud af ovnen).

3

Velbekommen!

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pasta med lækker hjemmelavet perberfrugtspesto