Pasta alfredo med champignoner og porre

Ostestænger

3

Det halter lidt med at få lagt nogle nye opskrifter op her på bloggen. Dette er ikke fordi at jeg har mistet interessen, eller fordi jeg laver mindre mad – det er simpelthen fordi jeg er igang med at oversætte mine gamle indlæg til engelsk, da jeg godt kunne tænke mig at de allesammen er tilgængelige på dansk og engelsk. Det har bare vist sig at være et større projekt end som så. Jeg prøver at oversætte mindst 2 indlæg om ugen, men så ender det med at jeg ikke får lavet nogle nye indlæg på dansk, og det går jo heller ikke!
Jeg prøver at jonglere det hele, men det er meget tidskrævende, så derfor kommer der ikke opskrifter op, så ofte som før, indtil jeg er færdig med oversættelserne.
Meeeeen nok om alt det kedelige, let’s talk food!
Her ser vi lækre ostestænger i filodej med lækre nigellafrø på toppen.
Jeg lavede de her ostestænger som tilbehør til en lækker supper, og det fungerede så godt. Stængerne smager himmelsk, og så er de egentlig ikke svære at lave – så ingen undskyldninger, kom i sving, you’ll thank me later!

12 ostestænger:

  • 2 ark filodej (ark, ikke ruller – det er vitterligt ikke meget dej man skal bruge)
  • 50 g revet mozzarella
  • 30 g salattern (smuldret)
  • 30 g revet parmesan
  • 1 tsk salt
  • 1/4 tsk peber
  • ½ tsk timian
  • ½ tsk oregano
  • 1 knvsp hvidløgspulver
  • Hakket persille (kan undlades)
  • 1 æg
  • 1 tsk olie
  • Nigellafrø

 

Tænd ovnen på 190 grader (varmluft)

Pisk æg og olie sammen i en skål.
Del et ark filodej i to så du har to kvadrater.
I en skål blandes revet ost, parmesan, salalttern, krydderier og persille.

Lig et af arkene på et bagepapir og pensl hele overfladen med æggeblandingen.
Fordel halvdelen af osteblandingen på det smurte ark filodej.
Den næste halvdel af arket pensles nu på begge sider, og ligges på ovenpå de første ark med osteblandingen. Pres lidt ned med fingrene for at få dem til at klistre lidt fast.

Tag nu et pizzahjul og skær 6 lige store stænger. Tag hver stang og twist dem (pas på fyldet ikke ryger ud) og lig dem på en bageplade beklædt med bagepapir – drys med nigellafrø.

I første forsøg startede jeg med at drysse med nigellafrø inden jeg skar dem og twistede dem – LAD VÆRE MED DET! Det var et værre rod, så følg anvisningen ovenfor, for at gøre det nemmere for jer selv. 🙂

1

Bag stængerne i ovnen i 7-10 minutter (ho øje medem og tag dem ud når de ser gyldne og sprøde ud.

2

Nyd dem varme – velbekomme.

 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pasta alfredo med champignoner og porre