Ravioli med champignon og hvidløg (Ravioli with mushroom and garlic filling)

Fyldte pasta shells med ostesauce

15

Puha, jeg har altid følt at hobbies er noget man skal nyde, men her på det sidste har jeg nærmest været stresset over alle de ting jeg skal ‘nå’. Nu mener jeg ikke ting jeg skal nå, såsom at læse op til en forelæsning eller arbejde, men ting jeg skal nå for at få en følelse af at jeg også har gjort noget for mig selv i løbet af dagen. De ting jeg plejer at nyde at lave er, at læse bøger, se serier og lave mad – det er simpelthen de ting som jeg holder så meget af, og som jeg gør så ofte.
Det med at læse er en ting jeg altid har gjort, og jeg elsker det simpelthen så meget, men når jeg læser får jeg dårlig samvittighed over at jeg ikke læser op til forelæsninger istedet, så stopper jeg det, men så ender jeg med at se serier (current obsession er ‘Shadowhunters’, jeg siger jer, serien har overtaget mit liv lige pt.) eller laver mad istedet – never ending circle. Men det jeg prøver at sige er – stresser I nogensinde over ting I skal ‘nå’, såsom at se det nye afsnit af en serie, læst den bog færdig, prøve den opskrift osv. selvom det faktisk er ting der skal nydes og ikke stresses over? Måske er det bare mig, hvem ved.

Nu er jeg færdig med at pludre og det er blevet tid til at jeg introducerer retten I ser på billedet. Det er simpelthen kæmpe pasta skaller/shells fyldt med en champignon mix og en bund af lækker ostesovs, delicious right?

12

Prøv lige at se det, hvordan kan man ikke smide alt hvad man har i hænderne og løbe i køkkenet for at få lavet denne ret?
Retten her giver 3 portioner (jeg ved godt at 3 er et underligt antal, men vi var altså 3 der spiste det hele op) – jeg har regnet med at 1 portion er 8 pasta shells – hvis du tror at dig og dine gæster, kæreste, venner, børn, osv. kan spise mere end 8 shells pr person skal du nok fordoble opskriften. Men jeg advarer jer, retten mætter rigtig hurtigt, bl.a. grundet den deeeeeejlige ostesauce.

Fyld til skallerne:

  • 24 pasta skaller (husk de skal være plus size)
  • 260 g champignoner
  • 50 g revet parmesan
  • 1 stort løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olie
  • Salt & peber

 

Ostesauce:

  • 3,5 dl mælk
  • 1,5 spsk smør
  • 1,5 spsk mel
  • 80 g revet parmesan
  • 40 g revet ost
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • Salt og peber

 

14

 

Til fyldet hakkes champignoner, løg og hvidløg meget fint.
Varm olien på en pande, og svits grøntsagerne indtil champignonerne og løget er blødt. Tilsæt 1 tsk salt og lidt sort peber.
Rør den revede parmesan, rør rundt indtil det er smeltet ind i fyldet.
Hæld nu fyldet op i en skål og stil det til side.

Kog pastaen efter anvisning i letsaltet vand.

Til sovsen smeltes smørret i samme pande som champignonerne blev stegt på.
Tilsæt melet og pisk indtil det er fuldstændig blandet sammen. Tilsæt nu mælk (MEGET) langsomt af gangen – det er meget vigtigt at hælde mælken langsomt til at starte med, for at få alle klumperne af melet væk. Når der ikke er flere klumper tilbage tilsættes resten af mælken. Pisk indtil at sovsen får en cremet konsistens. Tilsæt hvidløgspulver og smag til med salt og peber. Tilsæt nu revet parmesan samt revet ost og rør rundt.

Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).

Hæld en smule af sovsen i et ildfast fad, indtil det dækker bunden.
Fyld nu pasta skallerne og lig dem tæt op ad hinanden i fadet.
Hæld resten af ostesaucen henover og bag retten i ovnen i 15-20 minutter.

Nyd pastaerne varme og eventuelt med en lækker salat.

16

Velbekommen!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ravioli med champignon og hvidløg (Ravioli with mushroom and garlic filling)