Sund chokoladekage med kokos og espresso

Grillet aubergine og peberfrugtsdip

bru2

Så er det grillsæson og jeg kunne endelig lave noget med en rigtig grillet aubergine (jeg har prøvet i ovnen men det fungerer bare ikke lige så godt). Jeg har længe ville lave en slags ‘dip’ med grillet aubergine, og det blev så til en slags ‘dip/spread’ man kan spise med brød. Jeg blandede en grillet aubergine med en grillet peberfrugt (jeg er virkelig blevet besat af at lave retter med grillet peberfrugt) og en masse andre lækre sager. Peberfrugten giver en lækker smag og farve og auberginen giver den lækre cremede konsistens. Det er virkelig en super dip, hvis man gerne vil prøve noget nyt, sundt og lækkert.
Hvis man ikke gider at tage grillen i brug kan ovnen bruges (på grill funktion), men der skal man lige holde ekstra øje, da tiden nok ikke er den helt samme.

bru3

Her er hvad du skal bruge:

  • 1 aubergine
  • 1 rød peberfrugt
  • En lille håndfuld persille
  • ½ forårsløg (kun den grønne ende)
  • 1 lille fed hvidløg (eller et halvt almindeligt)
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk paprika
  • 1/4 tsk sort peber
  • 1 spsk olie

 

Vask auberginen og peberfrugten. Prik huller i auberginen med en gaffel og pensl både den og peberfrugten med olie.
Tænd grillen på mellemhøj varme og grøntsagerne grille indtil de er helt sorte udenpå og bløde indeni (ca. 15-25 minutter) – husk at vende dem ca. hvert femte minut. Auberginen skal have lidt længere tid end peberfrugten, så hold øje med at peberfrugten ikke brænder på.

Når grøntsagerne er grillede færdige, lader du dem køle indtil de er til at håndtere. Fjern skrællen fra begge to og skær dem i små stykker.
Tilsæt alle ingredienserne, inklusiv grøntsagerne, i en blender og blend indtil du har en cremet masse.

Server dippen med ristet brød eller tortilla chips.

bru1

Velbekomme 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund chokoladekage med kokos og espresso