Morgenmadsidé - spejlæg i tomatsovs

Frittata med feta, persille og purløg

frit1

Jeg er åbenbart gået hen og blevet meget glad for at prøve nye morgenmadsopskrifter med æg, idag blev det en frittata – jeg ved faktisk ikke om jeg må kalde det en frittata når der ikke er kartofler i… #yolo

Frittataen indeholder champignoner, feta, purløg og persille og det hele spiller super godt sammen. Jeg havde tænkt mig at putte oliven i, men det glemte jeg fuldstændig, så hvis der er nogen der prøver med oliven så fortæl endelig hvordan det blev. Hvis man ikke bryder sig om feta kan man bruge en anden slags ost, og hvis der er andre grøntsager man har liggende i køleskabet som skal bruges så put dem endelig i, alle grøntsager/kød kan bruges!
Opskriften her er virkelig nem at lave og så er det en anderledes og lækker morgenmad, som holder dig mæt i flere timer. Opskriften giver til 4 små portioner eller 2-3 store.

frit2

  • 4 æg
  • 1/4 dl mælk
  • 70 g champignon
  • 1 spsk olie
  • ½ dl hakket persille
  • 1/4 dl hakket purløg
  • 40 g feta
  • ½ tsk paprika
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber

 

Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).

Skær champignonerne i små tern og svits dem i olie på en pande sammen med persille og purløg.
I en skål blandes æg, mælk, salt, paprika og peber.

Når champignonerne er stegt og vandet er væk, tilsættes æggeblandingen. Lad det stå på blusset ved lidt over middel varme i ca 2 minutter (rør en smule rundt, men vær forsigtig så du ikke ender med scrambeled eggs).

Fjern panden fra blusset, æggene skal stadig være rå. Smuldr feta på toppen og stil panden i ovnen i 8 minutter.

Når frittataen er fast er den færdig. Server med lidt ekstra smuldret feta, persille og purløg.

frit3

Velbekomme! 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morgenmadsidé - spejlæg i tomatsovs