Scones med cheddar og purløg

scone2

Det aller første Andreas spurgte mig om da han havde smagt en af de her scones var: “Hvor mange er der tilbage?”. Det kan lyde både negativt og positivt, men var heldigvis i den gode ende af skalaen denne gang. De her scones er virkelig spækket med smag og helt klart en af mine bedste bagværk i lang tid. Jeg brugte egentlig den samme opskrift som jeg plejer at bruge når jeg bare scones, denne gang ville jeg bare gerne have dem ’savory’ (jeg kan ikke huske det danske ord for det, saltet? I don’t know man). Jeg tænkte at cheddar og purløg måske ville være en god kombination, men det var det ikke .. Det var en fantastisk kombination. Jeg siger dig, det hele spiller skide godt sammen, scones’ne er bløde, osten er lækker og skarp og purløgen trænger bare igennem.. yuuuuum!

Opskriften giver kun 5 scones, så for di egen skyld så burde du nok fordoble den – jeg fortryder jeg ikke gjorde det, for nu skal jeg sikkert bage dem igen om to dage..

  • 195 g mel
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 30 g koldt smør, skåret i tern
  • 140 g græsk yoghurt
  • 1 spsk honning
  • 3 spsk mælk
  • 35 g revet cheddar
  • 1/2 dl finthakket purløg

 

Start med at tænde ovnen på 220 grader (varmluft).

Bland mel, bagepulver og salt i en skål.
Tilsæt smør og smildr det sammen med dejen, så det bliver lidt ‘crumbly’.

Tilsæt nu yoghurt, honning og mælk og saml dejen.

Tilsæt herefter cheddar og purløg og sørg for at inkorporere det godt i dejen.

Lig dejen på bordet og rul den til ca 2 centimeters tykkelse. Brug en udstikker til at skære dem ud. (Vær opmærksom på at du måske kan få flere, eller mindre, end 5 alt afhængig af størrelsen på udstikkeren).

scone1

Lig de udstikkede scones på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med mælk.

Bag dem i 10-15 minutter (mine fik 12).
De skal være let gyldne både på toppen og bunden.

scone3

Lad dem afkøle i 5 minutters tid på en rist og nyd dem lune, det er der de smager helt fantastisk!

Velbekomme 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Banan/chokolade lagkage med hindbær buttercream (Banana and chocolatechip layer cake with raspberry buttercream)