Scones med cheddar og purløg

Tyrkisk gözleme

gøz2

Jeg er hjemme fra New York og jeg har haft den mest fantastiske tur. Jeg nåede at se alle de ting jeg ville og det hele var bare magisk. Jeg blev helt ked af det da vi skulle hjem igen.. Især fordi det betyder at skolen starter igen på mandag, ugh… Jeg tror jeg laver et indlæg med al den lækre mad jeg fik mens vi var i New York, for det var simpelthen for godt til ikke at dele med jer! Men indtil da kan du nyde de her lækre gözleme.
Brødene hedder gözleme, de er meget populære i Tyrkiet og når du har smagt en så ved du hvorfor. Dejen tager bogstavlig talt 2 minutter at lave og fyldet tager ikke meget mere.
Når du spiser dem her så HUSK for Guds skyld citron. Det er en kæmpe synd ikke at presse frisk citron henover disse brød når de bliver serveret. Selv hvis du ikke tror du kan lide det, så prøv det alligevel, I promise you, it makes a world of difference!
Gözleme kan enten spises som tilbehør, eller som selve hovedretten. De er desuden super gode til frokost.

Opskriften giver 10 brød (alt afhængig af størrelsen)

Dejen:

  • 450 g mel
  • 1 tsk salt
  • 125 ml lunkent vand
  • 125 ml varm mælk

 

Fyldet:

  • 250 g hakket oksekød
  • 1 presset fed hvidløg
  • 2 små/1 stor revet gulerod
  • 1 tsk salt
  • 1/4 tsk peber
  • 1 tsk paprika
  • 2 tsk tomatpure
  • Citron
  • Olie til stegning

 

For at lave dejen mixer du alle ingredienserne sammen indtil der former sig en dej. Tilsæt eventuelt mere væske eller mel, hvis der mangler.
Rul dejen ud til en pølse og del den i 10 dele.

Fyldet:
Varm 1 spsk olie på panden og brun kødet.
Tilsæt resten af ingredienserne (udover citronen) og rør rundt. Lad det stege indtil gulerødderne ikke knaser mere. Smag til med salt og peber.

Rul nu hver af dejklumperne ud til en cirkel, rul dejen så tynd som du kan. Fyld ca. 1 1/1 spsk i midten af cirklen og klap de to modstående sider sammen, herefter de næst modstående, så du nærmest har en lille pakke. Gentag dette med resten af dejen.

Varm 2 spsk olie på en pande – sørg for at smøre det ud så hele panden er smurt.

Steg brødene på panden – sørg for ikke at skrue for højt op for varmen, da de ellers bare bliver brændt udenpå og rå indeni.

Lad dem få en gylden skorpe ved høj varme det første minut, skru herefter ned for varmen og steg dem på alle sider.

gøz1

Server brødene varme, med friskpresset citron.

Velbekomme 🙂

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Scones med cheddar og purløg