Porre og blomkålsgratin

Banandrømmekage

drøm3

Jeg ville gerne skrive en spændende indledning til dette indlæg, men jeg sidder lige nu i et tog i en stillezone og jeg er ved at blive idiot. Der er tre forskellige der taler i telefon og den ene har simpelthen medhør på.. STILLEZONEN GUYS! Meeeen jeg kan ikke få mig selv til at være den sure gamle dame der gør opmærksom på det, så her sidder jeg sur og indebrændt.. Men hvilken bedre måde at komme i godt humør på end at skrive om kage?
Denne her kage er en af mine absolut favoritter. Andreas og jeg kan snildt spise hele denne kage på 2 dage. Andreas elsker banankage, jeg elsker drømmekage = banandrømmekage!

droem5

Banankagen er super lækker og fugtig og drømmekagefyldet .. Behøver jeg overhovedet at forklare det? Det smager himmelsk!
Jeg brugte en springform med 22 cm i diameter.

Banankagen:

  • 2 dl sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 3 æg
  • 2 dl mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knvsp muskatnød
  • 100 g blødt smør
  • 2 overmodne bananer

 

Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
Smør springformen.

Pisk sukker, vaniljesukker og æg til en luftig masse.

I en ny skål blandes mel, bagepulver og muskatnød.
Mos bananerne.
Vend melet, de moste bananer og det bløde smør i æggeblandingen og bland det hele godt sammen.

Bag kagen i ovnen på nederste rille i 40-50 minutter – tjek med grillpind.

Når kagen er bagt tages den ud og ovnen skrues op til 200 grader.

 

Topping:

  • 125 g smør
  • 100 g kokosmel
  • 250 g brun farin
  • 1/2 dl mælk

 

Bland alle ingredienser sammen i en gryde, ved middel varme, indtil det hele er rørt godt sammen.
Hæld fyldet på kagen og stil kagen tilbage i ovnen i 5 minutter.

Lad kagen køle i formen i 10-15 minutter, før den tages ud.

droem1

Nyd kagen varm eller kold – either way, it’s goooooooooood. 🙂

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Porre og blomkålsgratin