Nutella swirls

Hindbær- og remonce swirls

hindbaer2

Halla. De her swirls er egentlig bare kernemælkshorn i en anden form. De består af en blød dej, remonce of hindbærsyltetøj, toppet med glasur. Opskriften på dejen er præcis den samme som mine nutella swirls, men I får lige det hele for en god ordens skyld.

Opskriften giver 6 swirls

Dejen:

  • 1,5 dl lunkent mælk
  • 30 g gær
  • ½ æg
  • 40 g flydende smør ( en smule afkølet)
  • ½ spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 300 g mel
  • Æg til pensling

 

Remonce:

  • 40 g rå marcipan
  • 25 g sukker
  • 25 g blødt smør
  • Hindbærsyltetøj

Bland ingredienserne sammen i en skål, til det er blevet en samlet masse.

Når dejen er klar deles den i 6 lige store boller.
Rul bollen ud, så den er så tynd som den kan blive uden at gå i stykker – den skal helst rulles så det bliver en oval og ikke en cirkel.
Smør remonce på det hele – men gør det med en kniv, så det bliver ligesom skrabet smør, da det kommer til at flyde ud hvis der er for meget remonce.
Tag nu ca 1½ tsk hindbærsyltetøj og smør det på den ene side af dejen (det er meget vigtigt at du ikke putter for meget på, da det også vil flyde ud over.)
Når dette er gjort rulles dejen til en aflang pølse.
Tag en brødkniv og skær på langs igennem rullen.
Så tages begge sider og snurres sammen, når dette er gjort så rulles ‘fletningen’ rundt om sig selv, til at det ligner en pæn snurre.

Snurrene pensles med æg og bages ved 180 grader (varmluft) i ca. 12-13 minutter.

Når snurrene er afkølet kan du eventuelt pynte dem med glasur og frysetørrede hindbær, ligesom på billedet.

hindbaer
Velbekomme 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nutella swirls